Ny minkrådgivning samler produktion og økonomi

For første gang kan danske minkavlere nu få samlet den mest omfattende tværfaglige rådgivning af bedriften på én gang

0
2066

LN MinkRådgivning er et nyt samarbejde, der kobler de danske minkproducenters økonomiske resultater med produktionsdata i en unik mink-rådgivning, som har til formål at spotte yderligere økonomiske potentialer og koble hardcore produktionsrådgivning med de økonomiske nøgletal.

Det er de to virksomheder LandboNord og Skovbjerg Animal Welfare, som introducerer et banebrydende nyt samarbejde, der kombinerer økonomiske nøgletal, og produktionsdata med fagligt knowhow, så avlerne på de enkelte bedrifter kan få et præcist indblik i, hvordan det går i produktionen – og hvilket økonomisk potentiale der ligger i at udvikle bedriften på flere områder.

Pionerer

Skovbjerg Animal Welfare har i flere år været pioner i rådgivning og i indsamlingen af data i produktionen. LandboNord har et tværfagligt stærkt setup med en solid tradition for økonomisk rådgivning af bedrifterne generelt.

– Samarbejdet med Skovbjerg Animal Welfare betyder, at vi nu kan tilbyde pelsdyravlerne en mere målrettet og fokuseret rådgivning, både i det daglige, men også på den lange bane. Med et omfattende datagrundlag kan vi i LN MinkRådgivning nu tilbyde E-Kontrol Mink og rådgive på et fagligt endnu stærkere grundlag, end nogen tidligere har været i stand til. Det vil tillige styrke avleren, både hvad angår årsrapporten men også i budgetlægningen. Denne optimering og styrket rådgivning er yderst relevant, især som markedssituationen er i øjeblikket, siger virksomhedsrådgiver i LandboNord, Kennet Rønfeldt.

Effektiv app

Margit Skovbjerg repræsenterer Skovbjerg Animal Welfare i samarbejdet, og hun står bag udviklingen af farmmanagement-appen FARMlog Mink. Appen har på rekordtid vist sig at være et effektivt værktøj i produktionen, og med etablering af LN MinkRådgivning, og E-Kontrol Mink, kommer data endnu bedre i anvendelse.

– Moderne farme er komplicerede virksomheder med et stort og alsidigt behov for rådgivning. Men fælles for dem alle er, at de har brug for en helhedsrådgivning, hvor vi sammentænker optimal produktion, dyrevelfærd, driftsøkonomi og skatterådgivning. Med udgangspunkt i FARMlog Mink vil vi levere et datamateriale, som giver både solide og målbare resultater til dem, der ønsker det, siger direktør i Skovbjerg Animal Welfare, Margit Skovbjerg.

For første gang i Danmark

LandboNords adm. direktør Uffe Bertelsen er stolt af at være den første, som kan tilbyde alle de danske minkavlere et stærkt tværfagligt setup, hvor et erfarent team af rådgivere analyserer hele minkavlerens økonomi og forretning og rådgiver med udgangspunkt i den enkelte minkfarms økonomiske nøgletal og produktionsresultater.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here